IMG_20140907_0001

Profil

Jeg hedder Nina Vibe. Jeg er 53 år; syntes det lyder ældre end jeg føler mig:)

Jeg har mand og tre dejlige børn, to hunde, tre katte, en undulat og seks silkehøns! Vi har boet det samme pragtfulde sted i 30 år, så alle børnene er født og opvokset her. Jeg elsker vores hus, og hvis man tror på spøgelser, så er det søde spøgelser der bor her…. Jeg har aldrig været bange for at være alene hjemme her selvom huset er forholdsvis stort, og alle der kommer her kan mærke den ro huset har. Måske huse også har sjæl?

Jeg har arbejdet som model fra jeg var 17 til jeg fik vores 1. barn som 27-årig. Da var jeg også træt af alle rejserne og syntes bare det var skønt at være hjemme .

Efter vores andet barn var kommet godt igang i skolen, startede jeg på et værksted, hvor man får undervisning af nogle meget dygtige guld -og sølvsmede. Jeg startede først med at lære at lave smykker, save, slibe, lodde , fatte osv. Senere kastede jeg mig over sølvsmedefaget, som går ud på at banke sølv, forme og trække det til skåle, vaser, fade og alt hvad man har fantasi til. Jeg fik lavet mig et værksted i kælderen og ønskede mig værktøj og materialer i fødselsdags- og julegaver. Det er en fantastisk hobby, man kan blive ved med at lære og udvikle sig, og jeg sælger også mine ting til venner og dem som ser hvad jeg laver. Jeg elsker at lave nye, personlige ting og er ikke så interesseret i at lave 50 af den samme:)

Jeg holder også meget af at lave mad, og prøver så vidt muligt at lave økologisk mad. Jeg er helt sikker på at vi bliver nødt til at undgå alle de sprøjtemidler og tilsætningsstoffer der er i konventionelle madvarer, og serverer helst mad som er tilberedt af friske råvarer. Jeg er glad for at mine børn er blevet fodret med økologisk mad, og mener at det har givet dem et stærkt immunsystem og en god start i livet.

Jeg er glad for motion, løber helst hver dag, spiller tennis og er lige startet på golf.

Min store svaghed er tøj, sko og tasker!!! Jeg elsker at shoppe, specielt når vi er ude at rejse. Favoritbyer er New York, Paris og London, men også St. Tropez og St. Barth, hvor de har små butikker med specielle ting, man ikke lige finder andre steder. Jeg har meget tøj…. specielt fordi jeg ikke rigtig vil af med det igen…:)

Jeg bliver ofte spurgt, ikke mindst af mine drenge:) om den og den opskrift, og hvorfor jeg ikke har en hjemmeside med mine smykker….Og da en masse af vores venner var nysgerrige for at vide, hvordan det er at være på Detox , ja, så startede bloggen:)

Spis dig sundSpis dig sund - lev bedreLev bedre
    • Mission

      Lysten til at dele opskrifter og livserfaring.

      Følg mig

    • Skriv til mig