Archive for October, 2014

IMG_1935.JPG

Detox dag 18

Nu er det længe siden at vi har spist kød. Og jeg har overhovedet ikke savnet det. Det eneste jeg glæder mig til at spise er faktisk fisk….og æg.  Jeg tror ikke at jeg kan blive vegetar, ikke lige nu i hver fald, men jeg tror det varer længe før jeg får lyst til at spise kød.

I skoven hvor jeg løber næsten hver dag er der sat nogle køer ud på græs på nogle enge. Det er så hyggeligt at se dem gå rundt der og gumle græs, og er så stor en kontrast til al det stakkels slagtekvæg som står i en trang stald, bare for at blive gamle nok til at blive slagtet. Uanset om man spiser kød eller ej bør man forholde sig til hvordan vi behandler de dyr vi bruger til fødevarer. Det drejer sig hele tiden om at producere mere og mere, billigere og billigere. Vi bruger langt mindre af vores rådighedsbeløb på mad end vi gjorde for 50 år siden, mad må bare ikke koste ret meget og portionerne skal være store. Men det er vi jo ikke blevet sundere af, -snarere tværtimod.

Så jeg mener at alle kunne lære noget ved at gå på detox. Man begynder at tænke over hvad det egentlig er man putter i munden og at ethvert måltid ikke nødvendigvis behøver at blive ledsaget af en eller anden form for kød. Man kan sagtens blive mæt ( og tilfreds) af grøntsager og ris og bønner

IMG_1935.JPG

Continue Reading No Comments

IMG_1925.JPG

Detox dag 17

I dag har jeg en veninde til middag og hun er ikke på detox! Men heldigvis syntes hun at det er spændende at spise noget andet end hun er vant til. Det fik mig til at tænke på, at det måske er det, der er fascinerende ved at være på detox. Man bliver nødt til at rykke ud af de trygge rammer og både spise anderledes og forholde sig til det man spiser. Alt for ofte køber man bare det man plejer, der er sjældent tid og overskud til at finde på nye retter.

Men er man på detox tvinges man til at prøve nye retter af, nye ingredienser og man får rigtig, rigtig mange grøntsager. Medmindre man er virkelig kræsen, – der findes dem der har levet en hel detox på to, tre forskellige retter.

Men vi syntes at det er en god udfordring og egentligt ret nemt at forholde sig til når man lige har fået styr på hvad man må og ikke må spise.

Så min veninde og jeg laver en stor skål grøn salat af hjertesalat og spæde spinatblade, vandmelon i små tern og granatæblekerner , serverer den med sorte belugalinser med risted hvidløg på og friske majskolber der bare lige bliver dampet i 5-10 min. Hurtigt og nemt:)

IMG_1925.JPG

Continue Reading No Comments

Spis dig sundSpis dig sund - lev bedreLev bedre
    • Mission

      Lysten til at dele opskrifter og livserfaring.

      Følg mig

    • Skriv til mig